Om CAC


Cady Aqua Control ApS blev grundlagt i 2005 og har fra starten været i positiv vækst. Indehaveren Johnny Cady har en erhvervsfaglig baggrund som klejnsmed og efterfølgende en produktionsteknolog uddannelse. Med sin årelange erfaring med fremstilling af vandbremser på alle niveauer, vil det sikre en høj kvalitet af virksomhedens produkter som er fremstilling og salg, af afløbsregulatorer til afløbsbegrænsning.

Målsætningen er at fremstille og sælge en ny generation af vandbremser, som dels er billige i indkøb men også nemme at montere uden brug af for mange hjælpemidler, da det ofte kan være svært at etablere optimale arbejdsforhold pga. vandbremsernes placering i vådt miljø.

Et andet tiltag er seriefremstilling af vandbremser. Ikke kun med henblik på kort leveringstid men også at fremstille en vandbremse, som ikke er tilpasset specielt til den enkle situation, men som kan anvendes ved et relativt bredt område. Dette lader sig løse ved at anvende et brugsmodelregistret løsblændesystem i ind- og udløb, som muliggør større kapacitetsområde for den enkle vandbremse samt mulighed for genbrug/ombytning af vandbremsen.

Standardbremser giver sikkerhed for høj kvalitet, lave omkostninger og hurtig levering, som er på to uger fra vores lager i Tølløse.

Cady Aqua Control ApS kundegruppe er typisk kommuner, rådgivende ingeniører, entreprenørforretninger og VVS grossister. Alle får som en selvfølge al den hjælp og rådgivning der er nødvendig for at nå den mest optimale løsning.

 

Med venlig hilsen
Cady Aqua Control ApS
Johnny Cady